Den her sport er et frirum for transkønnede, men det kommer ikke uden en pris

For Thea Inuk Lønberg-Jensen er Roller Derby mere end en sport. Det er et sted, hvor hun som transkønnet kvinde kan være sig selv og bliver respekteret, for den hun er.

Thea har spillet hos Copenhagen Roller Derby i et år. Foto: Emma Larsen

Af Emma Larsen

Thea Inuk Lønberg-Jensen lægger en sidste hånd på den sorte eyeliner og snører rulleskøjterne stramt. Inden hun smutter ud af omklædningsrummet og ind i hallen for at stå klar til dagens Roller Derby kamp i DGI Byen i København, der i dagens anledning er pyntet op med flag i alle regnbuens farver. 

Da hun gennem queermiljøet i København hørte om Roller Derby for første gang, så var hun ikke i tvivl om, at det var noget hun bare måtte prøve. Selvom erfaringen med rulleskøjterne var begrænset.

“Jeg kunne kun køre fremad,” siger hun. 

Efter en prøvetime var hun overbevist.

“Man kunne bare mærke, at folk var glade for at være her. Det gør en kæmpe forskel, når man kommer ind som ny,” siger hun.

Det er grunden til, at hun det seneste år har brugt utallige timer flere gange om ugen i ført rulleskøjter.

LGBTQ+ venlig sport

Thea varmer op inden kampen begynder. Foto: Emma Larsen

Hun er langt fra den eneste transkønnede på holdet. 

Til kampen i dag mod tyske Prussian Fat Cats er flere af de femten spillere på hendes hold transkønnede. Mens endnu flere tilhører LGBTQ+-miljøet. 

“Det er ikke rigtig en ting, som bliver snakket om her. Vi ved alle sammen, at vi skal være med,” siger Thea Inuk Lønberg-Jensen.

Det skaber en fælles forståelse og et inkluderende miljø på holdet.

“Der er ikke nogen, der bygger en modvilje op imod dig. Du bliver mødt, som den du er,” siger hun. 

Ifølge Reinhard Stelter, der er professor ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, så er der en god grund til, at transkønnede søger mod foreninger, der har en LGBTQ+ venlig politik, og hvor der i forvejen er andre ligesindede.  

“Transkønnede trives bedre i LGBTQ+ venlige foreninger, fordi de møder en socialaccept,” siger han. 

Ifølge en undersøgelse fra Kulturministeriet fra 2020, så trives LGBTQ+ personer bedre i foreninger målrettet dem. En forening hvor der er andre transkønnede og med en inkluderende politik. 

I rapporten svarer 44 procent af de 575 LGBTQ+ personer, der har deltaget i undersøgelsen, at de i høj grad trives i en traditionel forening, mens 72 procent trives i høj grad i en LGBTQ+ venlig forening. 

Trøjen her er fra tiden i PanIdræt Foto: Emma Lindberg

Basketball blev hendes første queer fællesskab

Det er ikke første gang, at Thea Inuk Lønberg-Jensen dyrker sport i en LGBTQ+ venlig forening. Hun har tidligere dyrket basketball i tre sæsoner ved PanIdræt i København. Foreningen holdt til i den samme bygning som Roller Derby, så hun havde allerede luret lidt til sporten, når hun var afsted til basket.

Faktisk er hun lige startet til basket, da hun går i gang med sin medicinske transition. Den feminiserende hormonbehandling, som hun tager for at være tilpas i sin egen krop. Og holdkammeraterne i klubben er en stor støtte under den proces. 

“Når man selv lige er i gang med at få en fod indenfor i queermiljøet, så er det rart at blive mødt med fællesskab og forståelse,” siger hun. 

Bekymret for sin sikkerhed

Thea Inuk Lønberg-Jensen har ikke prøvet kræfter med en idrætsklub udenfor LGBTQ+ miljøet. Hun var bekymret for sin egen sikkerhed, hvis hun startede i breddeidrætten. Hun kender flere veninder, der har oplevet ubehagelige ting der. Det var en af grundene til, at valget faldt på først basket og senere roller derby. 

Den frygt kommer ikke uden grund. Ifølge undersøgelsen fra Kulturministeriet, så har 14 procent af de 161 transkønnede i undersøgelsen oplevet vold i forbindelse med omklædning.  

Mens 44 procent af transkønnede og nonbinære, der tidligere har været aktive i en idrætsforening, har oplevet at blive holdt uden for det sociale fællesskab. 

Ifølge Reinhard Stelter fra Københavns Universitet, så er det helt naturligt, at man som transkønnet skifter til en forening med et inkluderende miljø.

“Hvis man oplever usikkerhed, så trækker man tilbage til steder, hvor man møder ligesindede og bliver bekræftet i sin identitetsforståelse,” siger han.

En fysisk sport med plads til alle 

“Pift,” lyder det fra dommerens fløjte

Thea Inuk Lønberg-Jensen tackler en af modstanderne. Dommeren kigger først på hende og dernæst ud på bænken. En klar udvisning til hende. 

Thea får en “pause” på bænken efter en tackling. Foto: Emma Lindberg

Mellem deltagerne på rulleskøjter er Thea Inuk Lønberg-Jensens et hoved højere end de andre. Mens en anden spiller er lavere, men har en stærk overkrop. En fordel til tackling. Eller til hurtigt at glide ud ad modstanderens arme. 

Men de fysiske forskelle på holdkammeraterne er der ifølge Thea Inuk Lønberg-Jensen ingen, der går op i

“Det er en rigtig god sport, fordi der er så mange forskellige kropstyper og måder at spille det på,” siger hun.

Thea i nærkamp. Foto: Emma Larsen

På hendes hjelm er der som den eneste på holdet på banen en stor stjerne. Det symboliserer, at hun er ‘jammer’. I den rolle skal Thea Inuk Lønberg-Jensen inden for to minutter forsøge at undslippe feltet og indhente dem med en omgang på den cirkelformede bane. Og så er der point for hver modstander, hun overhaler, når hun er tilbage igen. 

SLAM! En af kvinderne går i gulvet. Med det samme ruller alle holdkammerater ind på gulvet. Og danner en mur frem mod publikum, så ingen nysgerrige blikke kan se, hvad der sker. Samtidig løber samaritterne ind på banen og hjælper hende på benene igen. 

“Det er en fysisk hård sport, hvor man virkelig kommer hinanden ved,” siger Thea Inuk Lønberg-Jensen. 

Fællesskabet kommer med en bagside

Men det ligesindede fællesskab som Thea Inuk Lønberg-Jensen oplever i roller derby kommer også med en bagside.

Ifølge professor ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet Reinhard Stelter:

“Selvom det måske er rart at være blandt ligesindede, så har det den konsekvens, at man ikke skaber en større udvikling for sig selv,” siger han.

Transkønnede i Danmark lever i forvejen et marginaliseret og udsat liv og er blandt de mest sårbare personer i samfundet ifølge en rapport fra Dansk Idrætsforbund.

Som jammer forsøger Thea at komme forbi modstanderne, så hun kan skaffe point til holdet. Foto: Emma Larsen

Men at rykke over til LGBTQ+ venlige foreninger er ikke en løsning helt uden konsekvenser. “Faren er, at der udvikler sig nogle sociale ghettoer. Det er konsekvensen af, når man holder sig for sig selv,” siger Reinhard Stelter.

Men det er ikke noget, som Thea Inuk Lønberg-Jensen bekymrer sig om.

“Jeg ser det ikke som problematisk på nogen måde. Det er kun godt, hvis transkønnede kommer ud, socialiserer sig og dyrker sport,” siger hun. 

Hun er glad for at sporten tiltrækker folk fra LGBTQ+ miljøet.

For hende er Roller Derby blevet et frirum. 


En vigtig brik

Da dommeren fløjter kampen af, har Copenhagen Roller Derby tabt ret overbevisende til Prussian Fat Cats. Kampen ender 239-189. 

Thea og holdkammeraterne takker publikum efter dagens kamp. Foto: Emma Larsen

Thea Inuk Lønberg-Jensen er hurtigt ude ved sidelinjen og fylde energidepoterne op kakao og en bøtte pasta. Inden næste kamp starter om kun en time. 

Det var egentlig ikke meningen, at hun skulle spille flere kampe i dag. Men en af de andre, der plejer at være ‘jammer’, er vrikket om, nu afhænger Copenhagen Roller Derbys næste kamp af hende. Selvom hun kun har været i klubben i et år, er hun altså blevet en afgørende brik i spillet. Og har samtidig fået et unikt fællesskab. Derfor er hun heller ikke i tvivl om, at hun vil anbefale det til andre transkønnede kvinder.

“Man behøver ikke have erfaring med rulleskøjter, det skal vi nok lære dig,” siger hun.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *